Dun genet er et dominant gen der har effekt på både rødt og sort pigment.
Den dominante allel "Dn" giver således en fortynding af hestens grundfarve på hele kroppen, med undtagelse af benene og ålen der løber ned langs ryggen. Hovedet forbliver også mørkere end resten af kroppen.
Den recessive allel "dn" giver en ikke fortyndet hest med normal grundfarve.
Ålen er en del af det man kalder vildtypemønster, og dette kan også inkludere tværstriber på benene samt midsterstol og halefjer. Midterstol er den fortsættelse af ålen der går op igennem manen og giver denne et tofarvet udseende. Halefjer er ålens fortsættele ned i hestens hale. Heste med dun genet har ALTID ål og en afbleget kropsfarve, men de øvrige elementer af viltype mønstret er ikke nødvendigvis til stede.

Heste der ikke er dun kan også have ål. Ser man derfor en hest som ikke er afbleget i farven og hvor forældrene ikke selv er dun, så må der være tale om en pseudoål. En pseudoål har således ikke noget med dun genet at gøre og heste der ikke er dun men har en pseudoål, vil ikke være i stand til at avle dun føl. Ofte er en pseudoål ikke helt så tydelig som en "ægte" ål, men den kan være ret tydeligt, og kan derfor ofte forvirre folk. Man mener at disse pseudoål kan skyldes sooty genet. Ikke dun heste kan måske have ål, men de har aldrig de øvrige elementer af vildtype mønstret.

Som sagt fortynder eller afbleger dun genet begge typer pigment.
Dette resulterer i at røde heste fortyndes til det man kalder Red Dun. Ofte bliver denne farve indenfor shetlandsponyere kaldt Cream Dun, men dette er lidt uheldigt idet man andre steder i verden reserverer denne betegnelse for heste der både har cream og dun gen. Jeg vil derfor personligt forsøge at bruge betegnelse Red Dun fra nu af, da denne betegnelse også tydeligt indikerer grundfarven på hesten.
Brune heste fortyndes til den farve man kalder Bay Dun eller Golden Dun. I USA bruger man også betegnelsen Zebra Dun. Igen vil jeg slå et slag for at bruge betegnelsen Bay Dun, da man så direkte forklarer hestens genotype.
Sorte heste afbleges til det man kalder Blue Dun. Man kunne også bruge betegnelsen Black Dun, me Blue Dun er så udbredt i det meste af verden og beskriver farven rigtig godt, så den synes jeg ligeså godt man kan holde fast i. I de spankstalende lande samt nogle steder i USA bruger man betegnelsen Grullo eller Grulla (for hhv. hankøn og hunkøn), så denne betegenelse er også god at kende hvis man eks. bruger Color Calculator.

Regina v.d. Westerbrink, Red Dun - Lille Rosendals Eino, Bay Dun, - Ygor Liebas, Blue Dun

Modsat cream genet har dun genet ikke dobbelt effekt på de heste der er homozygote for genet. Man kan altså ikke se på en dun hest om den er heterozygot eller homozygot for dun genet.
Da genet for dun endnu ikke er identificeret, kan man ikke teste direkte for dette gen, men ved hjælp af markører der ligger tæt ved genet, kan man alligevel teste for dun genet, ved en mere kompliceret metode, der kræver hår fra selve ponyen og begge forældre, for at kunne give et sikkert resultat.

Mange buckskin heste kaldes ofte for dun, især af mange engelske avlsforbund. Dette er uheldigt da denne farve intet har med dun genet at gøre. Heller ikke selvom en del buckskin heste faktisk kan have en pseudoål.
Det er dog muligt at adskille dem fra eks. golden dun heste alligevel, idet buckskin heste ikke kan have de øvrige elementer af vildtype mønstret, og desuden er hovedet som regel samme farve som kroppen, hvorimod det for det meste er mørkere end kroppen på en dun hest. Se "Cream" siden for mere info om buckskin heste.

De forskellige nuancer

Der er selvfølgelig. ligesom for grundfarverne, et væld af forskellige nuancer inde for dun farverne. Disse kan varierer fra hest til hest men også hos den enkelte hest i forhold til alder, årstid osv.

Red Dun

Sine fra Godrumgård - Regina v.d. Westerbrink - Møllebakkens Albert - Anke v.d. Westerbrink

Bay Dun

Trewordergrange Rupert Bear - Halstock Chester Cat - Merkisayre Carcus - Merkisayre Zanik

Blue Dun

Plumtree Thomasena - Tranegildes Ivanho - Ygor Liebas, som plag - Ygor Liebas, i vinterpels

Dun føl har ofte en følpels der er betydeligt lysere end deres endelige farve, og blue dun og bay dun kan være svære at adskille ved at betragte følpelsen da disse kan ligne hinanden utrolig meget.

Bakkegaard's Elliot, Blue Dun, i hhv. følpels og voksen sommerpels.

Avl med dun genet

At dun genet er et simpelt dominant gen betyder at man i modsætning til cream genet godt kan renavle farven. At renavle farven betyder at man godt kan avle sig frem til kun at lave dun føl.
Når en dun hest er heterozygot for dun genet vil den give genet videre til 50% af sine afkom, men hvis den er homozygot for dun genet, vil den altid give et dun gen videre, og dermed altid give dun føl.
Hvilken dun farve afhænger jo så af hvilken grundfarve føllet for. Se siden "Grunfarverne" for at lære mere om nedarvningen af grundfarver.
Hvis man blander en dun med en ikke dun er der som sagt 50% chance for et dun afkom.
Blander man dun med dun er der 75% chance for et dun afkom. Hvor de 25% så vil være homozygote for dun genet.
Er ingen af forældredyrene dun, vil de aldrig kunne lave et dun føl. Heller ikke selvom eventuelle bedste forældre er dun, idet dun genet jo er dominant og ikke kan bæres skjult.